Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Husk Store legedag d. 18 juni

Kom og vær med til

STORE LEGEDAG på sportspladsen i Eltang fra kl 13

Der kommer til at ske en masse sjov aktiviteter – hoppeborge, styrkeprøve, rodeotyr, salg af slush ice, fadøl, pølser osv.

Der er skal også være bydyst i rundbold, så saml et hold og tilmeld det på LEGEDAG@mail.com

 

 

 

 

Hjælp søges til store legedag d. 18. juni

Vi søger, i forbindelse med store legedag d. 18 juni, nogle hjælpsomme folk til at stå for at grille pølser og salg af drikkevarer, som går til fordel for store legedag.

Vi forestiller os, at det vil være i tidsrummet fra 16.30-19 🙂

Vi har brug for tilbagemelding senest d. 18. april til Minna på LEGEDAG@mail.com

På forhånd TUSIND tak!!

Mange hilsner

Store legedags-udvalget

Energi-arrangement på Eltang Skole og Børnehave d. 3. Marts kl. 19-21

  
Kom og hør om:
– Gratis tips og tricks til energiforbedring af dit hus
– Tilskudsmuligheder
– Gennemgang af cases med huse fra området v. CLEAN
– Oplæg fra Kolding Kommune om det nye boligområde
– I Eltang – energiforsyning
– Skolens BID projekt (Bæredygtighed Innovation og Design)
 
Få gratis besøg af en energikonsulent fra CLEAN:
I forbindelse med arrangementet søger vi tre huse i området som er fra før 1980. Du får en gratis gennemgang af huset – til gengæld for at CLEAN må bruge eksempler i deres gennemgang om aftenen.
Ret henvendelse på ykpebl@kolding.dk med angivelse af husets alder og adresse. Energi konsulentens besøg i husene foregår fra kl. 12.00 d. 3. Marts.

 Venlig hilsen Per Nielsen

Mød Borgmesteren

 

Borgermøde i Kirkehuset – tirsdag d. 1. marts kl. 16.30 – 18.00

Borgmester Jørn Pedersen og nogle byrådsmedlemmer er på tur rundt til kommunens landsbyer for at høre, hvad der sker i området, og hvad borgere, foreninger og virksomheder for tiden har særlig fokus på (f.eks. trafik, cyklestier, byggeprojekter o.l.)

Programmet er følgende:

1. Hvad sker der i området – indlæg ved en lokal/ formanden for borgerforeningen

2. fri debat.

Borgermøde om natur, vækst og fremtid

Vi indbyder alle til orienterings- og debatmøde om Eltang-områdets rolle på fremtidens landkort. Kolding Kommunes By- og Udviklingsafd. vil fortælle om lokalplanen for det nye byområde, en anden vil fremlægge et kort over forslag til stiforløb og vandreruter, og dertil vil en repræsentant fra Naturpark Lillebælt orientere om Eltangs plads i dette store projekt. Vel mødt i Eltang Kirkehus, mandag 18. januar, kl. 19.30.

Rettelse…. Sdr. Vilstrup Borgerforening

Grundet fejl i datoen for annoncerede generalforsamling omdeles ekstra månedsblad.

 Sdr. Vilstrup Borgerforening afholder generalforsamling:

 Torsdag den 14. Januar 2016, kl. 19.30 I Sdr. Vilstrup forsamlingshus 

 Generalforsamling med følgende dagsorden:

1)      Valg af dirigent

2)      Bestyrelsens beretning om foreningens arbejde i det forløbne år.

3)      Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

4)      Fastsættelse af kontingent.

5)      Indkomne forslag, herunder evt. lovændringer.

6)      Valg af formand –ulige år / valg af kasserer –lige år.

7)      Valg af bestyrelsesmedlemmer.

8)      Valg af suppleant.

9)      Valg af revisor.

10)    Valg af revisorsuppleant.

11)    Evt.

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

 På gensyn