Kategoriarkiv: Eltang

Fastelavnsfest i Lilballe søndag 11/2 kl 14

Der er tøndeslagning på søndag 11/2 kl 14 i Lilballe forsamlingshus for børn op til 10 år.

Alle i Sdr. Vilstrup, Eltang og Lilballe er velkomne, dog er der af hensyn til planlægning tilmelding af børnene til Lasse Millnitz på telefon/sms/messenger tel 40540776.

Der vil være salg af fastelavnsboller og forfriskninger. Vi glæder os til at se en masse udklædte børn (og voksne) i Lilballe Forsamlingshus!

Møde om forslag til lokalplan ved Eltangvej

I forbindelse med forslaget til lokalplanen Ved Eltangvej – et industrområde (0734 -31) ligger det klart at kommunen har lavet aftale med Meldgaard Miljø A/S om at købe størstedelen af grunden.

Lilballe forsamlingshus og borgerforening har lavet en aftale med Meldgaard Miljø og Kolding kommune 13. marts kl 18-19 inden vores generalforsamling starter.

Meldgaard Miljø afdelingschef for Restprodukter Frank Sandgaard kommer og fortæller os om projektet på Eltangvej og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Lad os høre fra Meldgaard og vores kommune og få viden om, hvad det er vi kan forvente.

ALLE interesserede er velkomne.

http://www.kolding.dk/nyheder-aktuelt/aktuelt-nyheder/forslag-til-lokalplan-0734-31-ved-eltangvej-et-industriomrade