Knivklubben

Så skal der igen laves skæfter til knivene. Så har du en smule snilde, lidt tålmodighed og fri ca. 8 – 10 onsdage? Så er muligheden der. Lav din egen helt unikke kniv sammen med nogle andre tossede mænd og kvinder. Onsdag den 6. januar 2016 kl. 1900 på Eltang Skole i sløjdlokalet, mødes vi første gang. Hvis du ikke har en klinge ser vi på mulighederne, og får bestilt en, der netop passer til din ide til en kniv. Den er hjemme 2. onsdag, hvor du kan gå i gang, efter egen ide eller med hjælp fra de andre deltagere. Klinge skal du selv betale, men de fleste øvrige materialer er tilgængelige og med i prisen, der er 250 kr. Det hele skulle gerne ende med en formentlig dekorativ og anvendelig kniv med skede efter endt kursus. Der er gode lærerkræfter i form af Kim Lorenzen, der hellere end gerne lærer fra sig. Knivklubben har efterhånden nogle år på bagen, og det er rasende gemytligt. Så måske er det lige noget for dig. I år vil der være en dag, hvor vi får mulighed for at smede vores egen klinge. Vi smeder lørdag den 7 nov. fra kl 9.00 – 16.00 (eller til vi er færdige) medbring mad til grillen der tændes kl 12.00. Det koster 200 kr. at få lov til at svede en hel dag, og hjembringe en unik knivklinge í helstål, til sin kommende kniv. Så er kniven da helt hjemmegjort. Hvis smedningen har din interesse, så meld til på telefon  7258 3345 til Lars snarest. Ellers er det bare at møde op den 6. januar som nævnt. Vel mødt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *