Kirke for småfolk.

Torsdag den 29. august er der igen “Kirke for småfolk” i Eltang kirke kl. 17.00. Denne gang handler det om at have et sted at høre til – og om at være som grene på Guds træ. Børnene i Eltang Børnehave har de seneste uger arbejdet med at fremstille et rigtig fint træ og anden kunst , som vi skal bruge ved gudstjenesten. Kirkekoret kommer også og synger for og med os. Efter gudstjenesten spiser  vi sammen i kirken og våbenhuset. Vi satser på at det gode vejr holder, så vi kan grille pølser mv., og derudover benytter vi dagen til at holde fernisering efter gudstjenesten, hvor serveres et lille glas børnechampagne, som kan nydes mens man beundrer børnenes kunst. Det er gratis at deltage og alle, uanset alder, er hjertelig velkomne. Vel mødt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.